Coaching er en metode der kan bruges til at skabe større indsigt i eget liv, egne drømme og visioner og de udfordringer man står overfor. Et coaching forløb kan være med til at skabe nye tankemønstre og bryde de gamle så man kan starte et nyt kapitel i sit liv, med en mere positiv indstilling, mere energi og et lysere syn på tingene. Coaching er et redskab der kan skabe overblik over ens liv og sætte skub i en proces mod et bedre liv hvor man forstår sig selv og sine tanker og handlinger bedre.

Coaching er IKKE decideret behandling. Så coaching kan og skal ikke erstatte psykolog, psykiater, læge eller anden terapeutisk behandling. Coaching dykker ikke nødvendigvis ned i traumer eller barndommens betydning for udviklingen. Tværtimod handler coaching om at se på livet, nu og her, og finde nye veje til at tænke anderledes og blive en bedre version af sig selv.

Single coaching handler om at bruge coaching teknikker til at se på hvilke faktorer der spiller ind i dit single liv. Vi bruger coaching til at se på dit kærlighedsliv og de udfordringer du oplever. Bagefter arbejder vi med hvilke mål og ønsker du har for dig selv og dit kærlighedsliv og finder muligheder for at du kan opnå disse.

HVEM ER DU?

  • Måske står du midt i en sorg proces med et knust hjerte og har brug for coaching til at få talt om hvad der er sket, og hvad der skal ske herfra. Skal man fortsætte med at kæmpe? Skal man give slip? Vi går i dybden og ser på relationen og får et overblik og målet er at du skal komme styrket videre.
  • Måske har du været single i evigheder og du har mistet håbet om at finde den rette for dig. Du føler du har gjort meget men ender ofte med uheldige dates hvor de ikke dukker op, ikke lever op til forventingerne eller hvor interessen ikke er gensidig. I det tilfælde arbejder vi med at se på hvilke mønstre du har i forhold til dit dating liv og vi arbejder på at tænke anderledes så du opnår det du gerne vil
  • Måske er du blevet skilt fra din partner og oplever at det er svært og nyt at være single. Du er i tvivl om hvordan du lige kommer i gang med at date. Vi ser på dig, dine ønsker og behov, de signaler du sender ud til potentielle partnere, dine krav og forventninger til en partner og du får den nødvendige støtte til at starte dit nye single liv. Vi kan også se på de forskellige dating former og hvilke der kan være noget for dig
  • Måske har du aldrig rigtig haft et forhold eller tingene står stille i forhold til kærligheden. Måske oplever du at du ikke møder nogen hvor der er kemi og det lykkes ikke rigtig at komme i gang med at date, enten fordi du er genert, du kan ikke finde tiden til det eller du ved ikke hvordan du skal komme gøre. Vi ser på hvad du ønsker og sammen får vi dig igang med at finde et match til dig i dit tempo og ud fra dine egne ønsker og behov.
  • Måske oplever du at dine forhold aldrig udvikler sig og vi skal arbejde med de udfordringer du oplever i dine forhold

HVORFOR VÆLGE SINGLECOACHING?

Der findes mange forskellige former for coaching og nogle specialiserer sig inden for særlige områder. Vi har valgt at tilbyde single coaching fordi vi for en del år siden oplevede at mange singler føler sig alene. De føler sig sårbare og de har behov for støtte både for at lære dem selv og egne behov og ønsker bedre at kende, men også støtte undervejs imens de dater da det kan være svært og det er ofte en hård proces når man dater. Single coaching fokuserer primært på den del af dig der er single og alt hvad dette medfører både i forhold til egen identitet, livsførelse og selve det at date andre mennesker. Der vil dog ofte være coaching inde over andre aspekter i dit liv da den uønskede adfærd eller reaktioner kan gentage sig i andre relationer i dit liv.

Uanset hvilken situation du står i så er vi sikre på at single coaching kan hjælpe dig med at tænke nyt, og give dig redskaber til at ændre på de ting der ikke fungerer så du kan udvikle dig i en positiv retning og blive den bedste udgave af dig selv, som single

Udover at arbejde med det at være single og de udfordringer og barrierer der kan være i dette, er det ofte at vi også arbejder med andre ting såsom stress i hverdagen, relationer i dit liv, vægttab, og andre problematikker du kan have i dit liv. Husk på, det er dig der bestemmer hvad vi skal tale om!